Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du med jævne mellemrum nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 123 - 18. januar 2022 
Hér kan du se kampprogrammet
 
Hakan Sahir - her mod Aalborg Håndbold i september i Helsingør Hallen - slog skulderen af led 2 gange, men er nu ved at være klar. (Foto: Jan F. Stephan).
3 vigtige træningskampe i denne uge
- Vi har gode muligheder for at komme tilbage i rytmen og komme op i gear efter en måned uden kamp, lyder det fra assistenttræner Laurids Søgaard.
 
Han er i denne uge forfremmet til cheftræner, da Simon Dahl er med det danske ulandshold – og med på U18- og U20-landsholdene er også NH-spillerne Julius Mørch, Gustav Bruhn og Rasmus Madsbøll.
 
NH har nemlig fået mulighed for tre træningskampe i denne uge: I aften og i morgen gælder det IFK Kristianstad, som ligger p.t. nummer 2 i den bedste svenske liga.
 
Aftenens kamp kl. 19 i Kristianstad Arena livestreames af hjemmeholdet mod betaling.
 
Publikum velkomne i Ålsgårde på lørdag
Den sidste hjemmekamp er også mod et svensk ligahold: Lugi HF, som p.t. er nummer 8. Holdet fra Lund har vi jævnligt mødt.
 
Og denne kamp spilles i Nordkysthallen i Ålsgårde på lørdag 22. januar kl. 13. Her vil der være mulighed for publikum: Men husk mundbind, corona-pas og at holde afstand. 
 
Godt nyt om de 3 skadede
Laurids Søgaard glæder sig over træningskampene, som gør det muligt at få spillerne tilbage i kamprytmen samt giver mulighed for småjustringer. Planen er derfor at alle spillerne skal på banen.
 
Glædeligt er også, at 2 af de 3 skadede spillere er tæt på comeback:
 
- Hakan Sahir deltager primært defensivt, men det ser rigtigt fornuftigt ud. Matias Campbell er også i fremgang. Men vi passer selvfølgelig på dem og bruger træningskampene til at spille dem sammen med de andre, oplyser Laurids Søgaard.
 
Og så har han også godt nyt om Jeppe Cieslak, som var dømt ude resten af sæsonen: - Det går langt over forventning, og vi håber og tror på, at han kan komme tilbage i denne sæson.  
 
 
Andreas Magaard i Royal Stage i september mod TTH Holstebro - 1. februar er der igen publikum på tribunerne! (Foto: Jan F. Stephan).
Velkommen tilbage til kampene!
De udsatte kampe er kommet på plads i kalenderen – og corona-begrænsningerne er lempet, så publikum atter er velkomne.
 
Det betyder, at du igen kan være med, når Nordsjælland Håndbold tirsdag 1. februar kl. 19 møder TMS Ringsted i Royal Stage og onsdag 9. februar kl. 19.30 møder KIF Kolding i Helsinge Hallerne. 
 
Betingelserne er - udover mundbind og corona-pas - at der maksimalt må lukkes 1.500 tilskuere ind fordelt i blokke á 500 med ind- og udgang for hver blok. Der vil derfor være plads til 1.500 i Royal Stage, men kun 1.000 i Helsinge Hallerne.
 
 
FysioDanmark Hillerød leverer også i år cyklerne, der køres på. Hes ses holdene fra den seneste udgave af KilometerJagten i marts 2020. (Foto: Jan F. Stephan).
KilometerJagten er også tilbage
NH’s legendariske KilometerJagten er efter et års corona-pause atter på hjulene:
 
Mandag 21. februar går det løs op til den TV-transmitterede hjemmekamp mod Skjern Håndbold klokken 20 i Royal Stage.
 
I øjeblikket er en lang række hold ved at få de gode ben skruet på, så de kan holde til mange kilometer og samtidig køre en masse penge hjem til NH:
 
Denne festlige sportsdyst, som starter kl. 17 i Faxe Kondi Hal 1, plejer at skaffe omkring en halv million kroner til NH. Så er en ekstra grund til at komme tidligt til kampen!
Frameld dig dette nyhedsbrev