Spiller speakeren for højt? Snakker han for meget?
Dét er nogle spørgsmål, som ind i mellem høres på tilskuerrækkerne (når ellers vi må spille med tilskuere!). Men bag hvert stykke musik og hvert ord ligger nøje overvejelser.
- Det kan godt være, jeg nogle gange er lidt for entusiastisk, når jeg reagerer via musikken: Jeg ka’ jo ikke råbe efter dommeren! Men når jeg taler med spillerne, så kan det for dem godt blive endnu vildere! De vil gerne ha’ jeg gi’r den max gas! For de mærker opbakningen fra publikum, fortæller Morten Stig Bork Jørgensen.
NH's faste speaker gør sammen med speakersekretær Mia Melina Lindberg alt hvad de kan for at forene publikum, Fanzonen og musikken i en gigantisk støtte for NH på hjemmebane. Og spillerne taler begejstret om, at denne støtte giver de ekstra procent, der kan gøre udslaget.
I interviewet i Kampavisen fortæller han om forberedelserne, valget af musik og hvorfor nogle numre går igen - bl.a. når håndboldbørnene løber ind før spillerne. Og så er der også bud efter NH's speaker til bl.a. landskampe og DM.
Dagens kamp livestreames fra kl. 16.30
Speaker-Morten er på plads i Royal Stage, når NH møder KIF Kolding kl. 17 for i en énmandshær at støtte holdet. Og der er ingen tvivl om at både han og spillerne er kede af, at der er forbud mod tilskuere.
Vi i livestramer via NH's Facebook-side med opstart kl. 16.30 med Kristian »Nøller« Asmussen, Elias Krüger og Jonas Løytved. Og i morgen kan du læse Kirsten Hebos referat på NH's hjemmeside.
|