- Ja blev da overrasket over det, men er glad for, at folk stemmer på mig og har lagt mærke til mig, fortæller Liselotte Plenov fra Fotorummet.
Hun er netop via en afstemning blandt medlemmerne af NH’s Erhvervsnetværk blevet kåret til Årets Netværker.
Thomas Elong, som bestyrer dette eminente netværk, fortæller, at de, der havde nomineret Liselotte Plenov, bl.a. fremhævede hendes altid positive sind og gode evne til at koble deltagerne i netværket sammen.
Netværket er værdifuldt
Fotorummet – som Liselotte Plenov har sammen med Rasmus Aude – har været med i netværket i mange år via erhvervspartnerskabet:
- Jeg har selv spillet håndbold og vi vil godt støtte op om de lokale foreninger. Men det er nok mest på grund af netværket, at vi er der, fortæller hun.
Liselotte Plenov er glad for netværket: - Det tager tid at få skabt relationer, at blive en del af et netværk, er hendes erfaring, men det er bestemt indsatsen værd.
Fotorummet i Hillerød har sloganet »Vi fortæller din gode historie i billeder og film«, og firmaet laver videoer, portrætter, produktbilleder, modeoptagelser.
Og så er det også Fotorummet, som sørger for at tage holdfoto og portrætfoto af NH-spillerne.
Billeder, du ser på NH’s hjemmeside og på storskærmen kuben i Royal Stage under kampene. Du kan se eksempler på billeder og film hér.
|