Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du med jævne mellemrum nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 113 - 1. december 2021 
Hér kan du se kampprogrammet
 
Cheftræner Simon Dahl instruerer Helsinges U13-spillere, mens klubtrænerne i baggrunden kan følge med flere steder på banen, hvor der blev instrueret. (Foto. Jan F. Stephan).
Nyt NH-initiativ skal styrke klubtrænerne
70 primært ungdomstrænere fra nordsjællandske håndboldklubber satte 3 timer af fredag aften 19. november, hvor de i Helsinge Hallerne fik masse af impulser til at gøre træningen sjovere for deres spillere.
 
Det er et nyt initiativ fra NH, som stillede med 3 kapaciteter: assistentræner for herrelandsholdet og konsulent for NH's ligahold og for NH-talent Henrik Kronborg, cheftræner og assisterende U-landsholdstræner Simon Dahl og assisterende træner og talentchef Laurids Søgaard.
 
Udfordrer trænerne og fokuserer på kvalitetstræning
I sin velkomst sagde Laurids Søgaard, at håbet var, det den gængse træningsmentalitet blev udfordret og at der fremover bliver fokuseret på kvalitetstræning. Ikke kun for de bedste, men for alle på et hold, idet budskabet er enkelt: Synes den enkelte spiller, at det er sjovt, så bliver han/hun - og dermed styrkes holdet og klubben.
 
- Man kan komme langt med gennemtænkte øvelser, konstaterede Laurids Søgaard og understregede, at det er for alle spillere uanset niveau. 
 
Skal være sjovt uanset spillerens niveau
Det vigtige er, at det enkelte har det sjovt og mærker en personlig udvikling - og dén, der måske ikke ligger i toppen, kan sagtens udvikle sig et par år senere. Også derfor et det vigtigt at den sjove træning får spillerne til at blive.
 
Programmet blev bygget op med en masse præsentationer på halgulvet, hvor Team Helsinge Håndbolds U13-spillere bidrog. Det blev suppleret med skriftligt materiale og der er også dannet en gruppe for trænerne på Facebook. En sidegevinst var, at deltagerne fik mulighed for at skabe et netværk med andre trænere, som de kan trække på.
 
De fleste trrænere kom fra NH's moderklubber Helsingør Håndbold, Hillerød Håndboldklub og Team Helsinge Håndbold, men også en håndfuld andre klubber var repræsenteret.
 
4 grunde til trænerseminaret
Efter de praktiske øvesler var der en debat om fastholdelse af børn og ungdomsspillere i Nordsjælland, hvordan kan niveauet løftes og antallet af spillere øges i Nordsjælland? og hvordan bygges gode miljøer op til talentudvikling?
Laurids Søgaard fortæller, at tilbagemeldingerne fra trænerne lyder på, at det var et stærkt initiativ. Og for NH var der 4 motiver til arrangementet:
  • NH har en stærkt trænerstab til ligaholdet og til NH-talent - og erfaringerne kan give andre trænere friske impulser.
  • Det er sjovt at spille håndbold - og den glæde skal så mange børn og unge opleve.
  • Flere spillere og flere hold styrker klubberne.
  • Jo flere der spiller, jo større sandsynlighed er der for, at der også kommer nogle talenter ud af det, som kan videreudvikle sig på NH-talent og NH's ligahold.
 
Helsingør Dagblad følger NH fast - her er det sportsredaktør Andreas Mayerhofer, th. som interviewer målmand Marcus Holmén efter en kamp i sidste sæson. (Arkivfoto: Erling Madsen).
Helsingør Dagblad inviterer læsere til unik optakt inden mandagens kamp
Helsingør Dagblad giver 40 læsere en unik mulighed for at få et indblik i Nordsjælland Håndbold – og til at få en fin optakt til næste hjemmekamp mandag 6. december i Helsingør Hallen: 
 
- De 40 billetter til abonnenter blev hurtigt udsolgt, oplyser chefredaktør Per Hagmund, som sammen med sportsredaktør Andreas Mayerhofer vil være til stede på mødet inden kampen mod Skanderborg Aarhus Håndbold fløjtes op klokken 19.30. 
 
Helsingør Dagblad har en serie arrangementer, hvor abonnenterne får mulighed for at komme ind bag de lukkede døre - og det er første gang, at emnet er fra sportens verden.
 
Læserne skal møde 2, der virkelig har fingeren på håndboldpulsen: Henrik Kronborg og Jørn Blom Hansen.
 
Og de 2 vil sikre, at læserne er rigtig godt klædt på til efterfølgende at se kampen. 
 
Henrik Kronborg: Lægger op til dagens kamp
Henrik Kronborg, som selv er fra Helsingør og har sønnen Magnus med i truppen, har tidligere været cheftræner i Nordsjælland Håndbold og er mest kendt som assistenttræner på det danske herrelandshold, som i den periode har vundet VM de seneste 2 gange og senest fået OL-sølv i sommer. 
 
Han har en helt unik og ny rolle i NH, hvor han i denne sæson er coach for trænerne Simon Dahl og Laurids Søgaard: Det er dem der suverænt bestemmer, og han er ikke med under kampene, men han følger træningerne og sparrer med trænerduoen undervejs, ligesom har også dukker op til træninger i NH-talent. 
 
Henrik Kronborg vil bl.a. fortælle om denne rolle, om hvad der sker i truppen mellem kampene og han vil lægge op til dagens kamp. 
 
Jørn Blom Hansen: Giver indlbik i de mange detaljer omkring holdet
Sportschef Jørn Blom Hansen er manden, der forhandler kontrakter med spillere, men han har også en masse andre funktioner, han vil fortælle om. Ligesom han vil give et indblik i de mange frivillige, som gør et muligt at få det hele til at fungere. 
 
Jørn Blom Hansen vil også fortælle om NH-talent og samarbejdet med moderklubberne.
 
Nordsjælland Håndbold-SønderjyskE Herrer 28-24 18. november i Helsingør Hallen: Varehuschef Frank Borgen Baltzer, Bauhaus Hillerød, præsenteres som ny Guldpartner inden TV-kampen startede. Her med Kong Nord den Yngre og Matias Campbell, som fik blomster for kamp nr. 50. (Foto: Jan F. Stephan)
Bauhaus ny Guldpartner
- Det går godt for Bauhaus Hillerød – og når Bauhaus Danmark indgår denne aftale, så er det også for at give noget tilbage til lokalsamfundet.
 
Sådan forklarer varehuschef Frank Borgen Baltzer, at Bauhaus har tegnet en 3-årig Guldpartneraftale med Nordsjælland Håndbold.
 
I forvejen har Bauhaus Hillerød leveret hovedpræmien i TipsDysten: en Ryobi-havetraktor til 30.000 kroner.
 
Og i den forbindelse sagde Frank Borgen Baltzer til Kampavisen, at det handler om at gå sammen og løfte, så NH bliver i HTH-ligaen.
 
Han fremhæver også, at NH's Erhvervsnetværk er stærkt i Nordsjælland, og han venter derfor at Bauhaus og de øvrige medlemmer kan få glæde af hinanden.
 
Bauhaus startede i Tyskland i 1960 med et helt nyt koncept, hvor alt til håndværkere og gør-det-selv-folk var samlet ét sted. Det betyder typisk, at et varehus har 160.000 varenumre inden for bl.a. værktøj, malervarer, belysning og el-artikler, isenkram, VVS, fliser, træ og haveartikler.
 
Bauhaus kom til Danmark i 1988, og Bauhaus Hillerød dækker Nordsjælland.
 
Og med et stort smil siger Frank Borgen Baltzer: - Nordsjælland Håndbold har ikke tabt siden vi blev partner …
Frameld dig dette nyhedsbrev