Masser af nye kræfter kom til, da Nordsjælland Håndbold onsdag aften holdt generalforsamling i Royal Stage:
4 nye kom ind og tilføjer nye kompetencer til bestyrelsen: Frederikke Saust, Mette Heise, Josephine Staunsbjerg og Kim Hendry.
Søren Petersen gik ud efter ét år i bestyrelsen og desuden var der 3 ledige pladser.
Du vil herunder møde de 2 nye bestyrelsesmedlemmer, som deltog i generalforsamlingen – de næste 2, som blev præsenteret via videoindslag, får du at se i et nyhedsbrev i morgen.
Næstformand Jørn Blom Hansen og kasserer H.P. Dueholm blev genvalgt. Det samme gjorde revisor Michael Nielsen, Døssing & Partnere.
Likviditeten er god
Regnskabsåret, der løb til 30. juni, viste et underskud på 170.000 kroner, men meldingen er, at trods alle corona-begrænsningerne, som betød færre indtægter, så er likviditeten fortsat god.
Egenkapitalen er med salget af aktier for cirka 1,2 millioner kroner, forøget. Både regnskab og kapitaludvidelse blev godkendt af de 24 fremmødte.
Udvikling vigtigt
I bestyrelsens beretning nævnte formand Jørgen Simonsen, at aftalen med Royal Stage om den kommercielle del gør, at der er fornyet tro på at kunne skabe noget spændende i Nordsjælland:
- Men vi er nødt til fortsat at forretningsudvikling for at skabe det forretningsmæssige grundlag.
Bestyrelsen tilføjede, at det i høj grad handler om fortsat at gøre det værdifuldt for de mange loyale partnere, samt ikke mindst at tiltrække endnu flere.
- Vores erhvervsnetværk er fortsat Nordsjællands stærkeste netværk. Det er anerkendt og bliver positivt omtalt i markedet, nævnte formanden.
Forventningen er, at de 4 nye bestyrelsesmedlemmers kompetencer vil bidrage til den forretningsudvikling med tilhørende indtjening, som er nødvendigt for at fastholde NH i HTH Ligaen.
|