|
|
|
|
|
|
Kære læser,
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du med jævne mellemrum nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 108 - 3. november 2021
Hér kan du se kampprogrammet
|
|
|
|
|
|
|
Muligheden bød sig for Henrik Kronborg
|
|
|
|
|
|
|
- Det har hele tiden været planen, at jeg gerne vil have et hold igen. Og så bød muligheden sig …
Sådan siger Henrik Kronborg, i denne sæson trænercoach for NH’s trænerduo og flerårig assistenttræner for landsholdet; en post han fortsætter på.
Næste sommer overtager han Skjern Håndbold, som egentlig godt ville have haft ham med det samme, men han kunne ikke drømme om at løbe fra aftalen med NH.
Skjerns træner Claus Dalgaard-Hansen løb sur i det og stoppede fornylig, og den tidligere Herning-Ikast-træner Mathias Madsen sætter sig i cheftrænersædet indtil Henrik Kronborg træder til.
Henrik Kronborg har i øvrigt tidligere 3 år været assistenttræner i Skjern, hvor han med cheftræner Ole Nørgaard vandt DM, 2 pokaltitler og nåede kvartfinalen i Champions League. Hans vurdering er, at Skjern, der p.t. ligger nummer 6 i HTH Herreligaen, er et hold, som har potentiale til igen at være i med i Top-3. Samt i europæisk gruppespil.
|
|
|
|
|
|
|
- I erhvervslivet er der mange ledere, som har en sparringspartner. Jeg kan sagtens se, at det kan bruges i håndbold, hvor man har én at sparre ledelse og det håndboldfaglige med, siger Henrik Kronborg. (Foto: Jan F. Stephan).
|
|
|
|
|
|
|
Trænersparring er fremtiden
|
|
|
|
|
|
|
Det var en nyskabelse, da Nordsjælland Håndbold og holdets tidligere træner Henrik Kronborg denne sæson lancerede et nyt samarbejde.
- Det fungerer rigtig godt. Jeg er med til træning 1-2 gange om ugen, men ikke til kampe, og kan give sparring i det daglige til Simon Dahl og Laurids Søgaard – og det giver også mig noget, at jeg har nogle at snakke håndsbold med.
Det er trænerduoen som lægger taktik, sætter hold osv., men står det til Henrik Kronborg er det en model, der bør sprede sig, fordi et holds trænere vil have godt af sparring med én, der kender deres situation:
- I erhvervslivet er der mange ledere, som har en sparringspartner. Jeg kan sagtens se, at det kan bruges i håndbold, hvor man har én at sparre ledelse og det håndboldfaglige med, siger Henrik Kronborg.
|
|
|
|
|
|
|
Fanzonen på hjemmebane i Helsinge Hallerne mod GOG - tag med til Ringsted mandag 18. november og støt NH. (Foto: Jan F. Stephan).
|
|
|
|
|
|
|
2 kampe på 4 dage venter forude
|
|
|
|
|
|
|
De 3 ugers kamppause bruges flittigt til træning – og men nu går det snart løs igen med 2 kampe på 4 dage:
TMS Ringsted Herrer (p.t. nummer 8) ude mandag 15. november kl. 20 i Dansk Kabel TV Arena i Ringsted. En TV-kamp - men vil du støtte holdet i dette sjællandske lokalopgør, så kan Fanzonen hjælpe med billet, så alle NH-tilhængere sidder samlet og med slagkraft kan heppe.
Ståpladser koster 70 kr. siddepladser koster 100 kr. Bestilling skal ske via mail, opgiv: Navn, antal og om det er stå eller sidde. Betal via MobilePay 880540 (VIGTIGT: Angiv betalingen »TMS + dit navn«).
Billetterne udleveres ved indgangen til Dansk Kabel TV Arena af Fanzonebestyrer Charlotte Vejby fra kl. 19 og en halv time frem.
Ugens anden kamp er hjemme torsdag 18. november kl. 20 i Helsingør Hallen mod SønderjyskE Herrer (p.t. nummer 10).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|