Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du med jævne mellemrum nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Jubilæumsnr. 100 - 9. september 2021 
Hér kan du se kampprogrammet
 
Laurids Søgaard med NH-talent under corona-nedlukningen, hvor der ikke måtte trænes indendørs. I år er han også assistenttræner for ligaholdet. (Foto: Erling Madsen). 
Håndboldtrænere er også kulturelle ledere
En sæsonstart med to nederlag er ikke den sjoveste – men læg mærke til, at cheftræner Simon Dahl i medierne ikke har forsøgt at bortforklare noget. 
 
Han og assistenttræner Laurids Søgaard er nemlig meget bevidste om, at de skal være kulturelle ledere – både i arbejdet med ligaholdet og de unge talenter:  
 
- Vi bruger f.eks. ikke energi på undskyldninger, men har vores fokus på dét, vi kan gøre noget ved, siger Laurids Søgaard. 
 
Og det siger han i Kampavisen på lørdag 11. september, hvor de danske mestre Aalborg Håndbold kommer på besøg klokken 15 i Helsingør Hallen.
 
I interviewet med Laurids Søgaard - der også er talentchef - kan du bl.a. også høre om, hvorfor de to trænere næsten ikke taler sammen under kampene, og hvilken værdi landsholdets assistenttræner Henrik Kronborg kan tilføre NH i det nye, unikke samarbejde, samt hvordan NH-talent kobles sammen med ligatruppen.
 
Helsingørs fingeraftryk i Kampavisen
I Kampavisen kan du også møde to fra Helsingør: kampsponsoren Jakob Christensen fra Restaurant Strejf, som fortæller hvorfor det er vigtigt, at erhvervslivet støtter eksempelvis Nordsjælland Håndbold - og han er i øvrigt også spillerpartner for helsingør-drengen Magnus Kronborg.
 
Den anden, du kan møde, er NH's fysiske træner Per Nielsen, som fortæller, hvordan den fysiske træning tilpasses den enkelte spiller og skiftes flere gange om året.
 
Kampavisen udsendes op til hjemmekampene til samarbejdspartnere med flere og den dukker også op på NH's hjemmeside.
 
Tag en grøn trøje på på lørdag 11. september i Helsingør Hallen og hop ind i Fanzonen, der sørger for synlig og hørbar opbakning til NH. Hér fra sæsondebuten 3. september mod Skive fH i Royal Stage. (Foto: Jan F. Stephan).
Hop med i den grønne bølge på lørdag i Helsingør
Den seneste hjemmekamp – som også var sæsonens første – 3. september mod Skive fH, bød på to væsentlige come-back: 
 
NH’s legendariske Fanzonen var tilbage og det samme var Kong Nord den Yngre. Sidstnævnte havde inden i sig Christian Larsen fra Helsinge, som også gjorde personligt comeback efter nogle års pause. 
 
Og vi skal hilse fra ham og sige, at det er varmt – men sjovt – at være maskot. 
 
Tag en grøn trøje på og sid ind!
Fanzoneformand Charlotte Vejby melder også klar til lørdagens kamp i Helsingør Hallen med denne opfordring: 
 
- Har du en grøn trøje må, må du meget gerne sætte dig i Fanzonen, så vi syner af endnu mere. 
 
Og hun tilføjer beroligende: - Du behøver ikke sidde lige oven i trommerne! 
 
Fanzonen var også i en reduceret udgave med i Skjern tirsdag 7. september og planlægger også at være synlige og hørbare til udekampen mod Bjerringbro-Silkeborg fredag 17. september. Og hvis du vil med hér, så kontakt NH’s sekretariat.
 
Christian Larsen fra Helsinge svedte bravt da da gjorde come-back som Kong Nord den Yngre. På lørdag i Helsingør afløses han af en yngre den Yngre. (Foto: Jan F. Stephan).
 
- At vi har et hold i den bedste række, det skal vi være stolte af som by og naturligvis bakke op omkring, siger Simon Ingerslev, tv.Th. parnet Tony Rønsgaard.
Ny partner: Vinbutikken Hillerød stolt af NH
Igen kan vi berette om en ny samarbejdspartner: Vinbutikken Hillerød har tegnet en to-årig aftale som erhvervspartner: 
 
- Vi er glade og stolte over at kunne være med til at støtte Nordsjælland Håndbold og bakke op om endnu et godt lokalt sportshold, lyder det fra indehaveren Simon Ingerslev. 
 
Han lægger også står vægt på værdien af NH’s Erhvervsnetværk, men først og fremmest handler det om håndbolden: 
 
- Vi ser glæder os til at være med til at eksponere håndbolden i Hillerød. At vi har et hold i den bedste række, det skal vi være stolte af som by og naturligvis bakke op omkring. 
Frameld dig dette nyhedsbrev