Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du med jævne mellemrum nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 76 - 19. marts 2021 
Se kampprogram hér
 
Kong Nord den Yngre vil også være på plads i Royal Stage på lørdag for sammen med de grønne trøjer, at minde spillerne om, at Fanzone stadig bakker op. (Foto: Erling Madsen).
Følg kampen i morgen på nettet og i radioen
Nordsjælland Håndbold livestreamer lørdagens hjemmekamp i Royal Stage. Kameraet tændes en time før kampstart, der er klokken 15. Du finder streamingen via dette link.  
 
Vil du have lidt vurderinger undervejs i kampen, så sender Mix FM et musikprogram samtidig med kampen, og hér stilles undervejs om til Royal Stage.
 
Mix FM laver det i en ny form, idet radiostationen har allieret sig med Elias Krüger Jonas Løytved, som også står bag podcasten Håndboldbaren, som i aktuelle indslag behandler håndboldverdenen.
 
Nichlas Hald - hør ham på Facebook fortælle om Wewers konkurrence. (Foto: Erling Madsen).
Husk at der er to konkurrencer
Dagens kamppartner er Wewers, som har en konkurrence på NH’s Facebook-side – og da den først slutter, når søndag bliver til mandag, har du masser af tid til konkurrencen, som introduceres af Nichlas Hald i et videoindslag.
 
Der er en herlig gavekurv, som trækkes blandt de rigtige svar.
 
Og så kan du da også lige nappe NH’s konkurrence: Overfør 50 kroner via MobilePay til 255060 – så har du et lod og deltager jagten på de fire præmier: Go Dream-gavekort til kro- og hotelophold, Bambusaprodukter, et gavekort til restaurant Strejf i Helsingør samt NH-merchandise. Dén slutter når kampen starter kl. 15.
 
Fredag eftermiddag blev pakkerne med bl.a. de grønne NH-kager kørt ud af Frederik Steenfeldt, Rikke Lago og Thomas Elong.
Tønder kommer til nordsjællandsk kaffebord
Sønderjysk kaffebord er legendarisk – men på lørdag får NH’s herligt mange partnere mulighed for en ny, spændende udgave: Nordsjællandsk kaffebord i anledning af sønderjysk besøg fra Tønder.
 
Med Bilka Hillerød som sponsor tilbyder NH atter partnerne, at de får en menu, der passer til kamptidspunktet:
 
- Derfor vil posen bestå af kaffe og kage i NH-farver, samt andet guf, der passer til en lørdag eftermiddag foran skærmen. Kampen vises igen via livestream, så find kagegaflen frem og lad os sammen nyde kampen og kagen og sende Tønder hjem med et solidt nederlag til Nordsjælland, lyder opfordringen fra bestyrelsesmedlem Thomas Elong.
 
Blandt de 14 hold i 1. division ligger TM Tønder Håndbold nummer 11, mens NH fører med 37 point foran Skive fH med 36 og HC Midtjylland, Ajax København og HØJ Elite hver med 27 point.
 
En 1. plads sikrer direkte oprykning til Ligaen – men hvis NH får ét point eller Ajax København taber ét, så er NH minimum sikret en plads i oprykningskampene. 
Frameld dig dette nyhedsbrev