Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser,
 
Velkommen til nyhedsbrevet fra Nordsjælland Håndbold: Her får du med jævne mellemrum nyheder og baggrund om holdet - vi anbefaler også, at du holder dig orienteret via hjemmesiden.
Nr. 62 - 7. december 2020 
Næste hjemmekamp: Tirsdag 8. december kl. 20 mod Grindsted GIF Håndbold i Royal Stage. Se det nye kampprogram hér
Topkamp i morgen sidste med publikum 
 
- Topkampen i morgen mod Grindsted GIF Håndbold spilles - men vi har stoppet billetsalget. Men de, der har fået billet, lukker vi ind, oplyser direktør H.P. Dueholm, Nordsjælland Håndbold, efter et hasteindkaldt bestyrelsesmøde i eftermiddag.
 
Med regeringens udmelding i dag mandag kl. 12 om strammere regler, så betyder det, at det bliver den sidste kamp med tilskuere:
 
De strammere regler gælder fra onsdag 9. december, og de betyder, at næste hjemmekamp - lokalbraget mod HØJ Elite onsdag 16. december i Royal Stage - spilles uden publikum.
 
I lighed med i foråret, hvor der heller ikke måtte spilles med publikum, vil der være adgang for akkrediteret presse og de hjælpere, som er nødvendige for at afvikle kampen.
 
Du kan tirsdag aften fra kl. 20 følge med på tophaandbold.dk under Livescore, hvor kampens hændelser opdateres i realtid. Og Mix FM sender ind i mellem musikken indslag fra Henrik Bauch i Royal Stage.
 
 
Direktør H.P. Dueholm har stoppet billetsalget til i morgen, men de, der har fået billet, lukkes ind til den sidste kamp foreløbig med tilskuere. (Foto: Jan F. Stephan).
 
Mathias Campbell i kampen mod Skive fH 27. november i Royal Stage - læs interviewet med ham i Kampavisen. (Foto: Jan F. Stephan).
Læs op topbraget i Kampavisen
Det er noget af et topbrag tirsdag aften, for stillingen i 1. division har Skive fH på 1. pladsen med 20 point for 12 kampe, fulgt af NH med 19 point for 11 kampe og Grindsted GIF Håndbold med 14 point også for 11 kampe.
 
På papiret ser det godt ud for Nordsjælland Håndbold - men der er ingen nemme kampe: For 5 dage siden slog Grindsted nemlig topholdet Skive med 40-30!
Du kan blive opdateret om tirsdagens kamp i Kampavisen, som bl.a. giver dig holdopstillingen og Tipsdysten.
 
Der er også en status over Tipsdysten, som suverænt føres af Josephine Staunsbjerg, Jostcommunication - på trods af, at hun fejltippede sidste hjemmekamp! Der er også en forklaring på, hvordan point beregnes i dysten om 3 gavekort på henholdsvis 10.000, 5.000 og 3.000 kroner.
 
Cheftræner Simon Dahl vurderer kampen, og skriver bl.a.: »Vi har haft visse defensive udfordinger på det seneste – noget vi er bevidste om, og som vi ved stort set hver eneste træning arbejder på at forbedre.«
 
Og så er der portrætinterviewet med Matias Campbell - talentet, der fortsætter med at udvikle sig.
 
NB: Lad dig ikke narre af, at Kamapvisen taler om Helsingør Hallen, som spillested - den var trykt før de forrige coronabegrænsninger gjorde det nødvendigt at flytte den fra Helsingør til Hillerød.
Frameld dig dette nyhedsbrev